Fagligt
fundament
Relationer er livsnødvendige for os. Vi dør af ensomhed som aldrig før og psykisk sygdom samt diagnoser har aldrig fyldt mere. Fordi… vi har brug for hinanden.
Vi er flokdyr. Og selv om samfundet aldrig har været mere individualiseret, så er det måske også grunden til stress, mistrivsel og ensomhed.
Jeg står på det faglige område indenfor terapien, som er mest gennemforsket. Nemlig tilknytning. Teorien om, at vi har brug for at høre til.
Den er grundlæggende for alt arbejde jeg laver. Både i familien af blod og de familier vi har på arbejdspladserne.
Min tilgang til terapi og udvikling er forankret i forskning, teori og praksis, og - det levede liv. Jeg arbejder med mennesker – ikke metoder – men jeg trækker på en solid teoretisk baggrund, der danner grundlag for mit arbejde.
Fagligt Fundament
EFT - Emotionsfokuseret terapi
Følelser er vores indre kompas. I EFT arbejder vi med at forstå, forløse og transformere smertefulde følelser ved at møde dem med nærvær og nye emotionelle erfaringer. Følelser forandrer følelser – og netop derfor er det ikke nok at forstå sine mønstre; vi må mærke forandringen.
Narrativ Terapi
Vi skaber mening gennem fortællinger. De historier, vi fortæller om os selv og vores liv, former vores identitet og muligheder. Nogle gange er fortællingerne begrænsende – måske endda usynlige for os selv. Med en narrativ tilgang udforsker vi de historier, du bærer med dig, og skaber plads til nye perspektiver og muligheder.
IFS - Internal Family Systems
Vi rummer alle forskellige dele af os selv – en indre familie af følelser, mønstre og strategier, som er opstået for at beskytte os. IFS giver os en måde at forstå og arbejde med disse dele, så vi kan skabe mere balance, indre frihed og heling.
Coaching
Udvikling handler ikke kun om indsigt, men også om handling. Coaching hjælper med at omsætte erkendelser til konkrete skridt, så vi kan skabe reel forandring i vores liv. Med en coachende tilgang arbejder jeg med at bringe dig fra forståelse til bevægelse.
Tilknytningsteori
Mennesker er relationelle væsener. Vores tidlige relationer former os, og vores behov for tryg tilknytning følger os hele livet. Jeg arbejder med tilknytning som en nøgle til at forstå og forandre de mønstre, vi gentager – i os selv og i vores relationer.
Tilknytningsteorien i 5 punkter
Mennesker er skabt til at knytte bånd
Fra fødslen har vi et grundlæggende behov for tryg tilknytning til omsorgspersoner. Den måde, vi knytter os på i barndommen, påvirker vores relationer resten af livet.Fire tilknytningsmønstre
Børn (og voksne) udvikler forskellige tilknytningsmønstre baseret på deres tidlige oplevelser med omsorgspersoner:Tryg tilknytning (tillid til nære relationer)
Undgående tilknytning (følelsesmæssig afstand)
Ambivalent tilknytning (usikkerhed og afhængighed)
Desorganiseret tilknytning (blanding af frygt og behov for nærhed)
Tilknytning påvirker voksenlivet
Vores tidlige relationer danner en model for, hvordan vi opfatter os selv og andre. Det kan præge vores parforhold, venskaber og måden, vi håndterer konflikter og sårbarhed på.Tilknytning er fleksibel og kan ændres
Selvom vores tidlige oplevelser spiller en stor rolle, er vores tilknytningsmønstre ikke faste. Gennem trygge relationer og terapeutisk arbejde kan vi udvikle mere sikker tilknytning.Relationer heler relationelle sår
De sår, der er opstået i relationer, kan heles i nye, sunde relationer. Trygge, nærværende forbindelser – både personligt og terapeutisk – kan hjælpe med at omskrive gamle mønstre og skabe en dybere følelse af tillid og tryghed.