Min mission er kontakt,
emotionelt ordforråd
og følelsesmæssigt
følgeskab.

Lykke Rix tilbyder terapi, skilsmisse-terapi & par-/familiecoaching, executive coaching, workshops & facilitering.
Lykke Rix tilbyder terapi, skilsmisse-terapi & par-/familiecoaching, executive coaching, workshops & facilitering.

Sådan tror jeg på, at jeg skal redde verden

Ét(n) individ, par, familie og virksomhed ad gangen.

Jeg har altid været optaget af mennesker – hvad der driver os, binder os sammen og får os til at snuble. Mit arbejde handler om at skabe rum, hvor vi kan se os selv mere klart, tage ansvar for vores liv og bryde de mønstre, der ikke længere tjener os.

Alt sammen med kærlige øjne, for det er hvad terapi er for mig. Og når du ikke kan se klart, kan jeg være de kærlige øjne, der kan smelte forsvar, så du også kan få kontakt til de sårbare steder.

Jeg hjælper mennesker med at være i livet, når det rusker. Når relationer gør ondt. Når skilsmissen splitter alting ad. Når lederrollen strammer og der ikke er plads til dig. Når gamle mønstre spænder ben. Når du ikke længere kan mærke, hvad der er dig.

Jeg er her for at minde dig om, at du godt kan. At du ikke skal bære det hele alene. Og at forandring ikke kun er mulig – den er uundgåelig. Spørgsmålet er, om du vil være med til at forme den.

Lykke Rix tilbyder terapi, skilsmisse-terapi & par-/familiecoaching, executive coaching, workshops & facilitering.

Hvordan arbejder jeg?

Min tilgang er emotionsfokuseret, oplevelsesbaseret og forankret i tilknytningsteori. Jeg arbejder både med individuelle samtaler, par, grupper og ledere, der vil tage deres menneskelige kompetencer alvorligt.

Vi kan prøve at ignorere følelserne, men de forsvinder ikke. De vil mærkes – og hvis vi ikke mærker dem nu, venter de tålmodigt, til vi er klar. Eller, de siver ud mellem ribbenene. Jeg hjælper dig med at skabe plads til dem, uden at de styrer dit liv.

Jeg tror på, at vi forandrer smertefulde følelser med følelser. At vi ikke kan tænke os ud af det, der føles svært – vi er nødt til at mærke det. Og ja, det kræver mod. Men du behøver ikke gøre det alene.

Skilsmisse – at give slip og komme videre

At blive skilt er ikke bare en praktisk proces og en ny adresse.

Det er en følelsesmæssig overgang, en opløsning af noget, der var, og en åbning til noget nyt. Men vi er ikke særligt gode til at give den proces plads. Vi fokuserer på det ydre – bolig, økonomi, samværsaftaler – og glemmer ofte at tage os af det indre.

Det handler om at blive følelsesmæssigt skilt – at bearbejde sorgen, vreden og de bristede drømme, så du ikke sidder fast i gamle historier. Så du kan stå stærkere. Også for dine børn. Og dit næste parforhold.

Hvis vi ikke bliver følelsesmæssigt skilt, risikerer vi at tage fortiden med os videre, ubevidst at gentage de samme mønstre og blokere for de nye begyndelser, vi længes efter.

Lykke Rix tilbyder terapi, skilsmisse-terapi & par-/familiecoaching, executive coaching, workshops & facilitering.

Ledelse – relationer er nøglen til succes

Gode ledere kender sig selv. De ved, hvordan de reagerer under pres. Hvordan de skaber psykologisk tryghed. Hvordan de skaber tillid. Hvordan de håndterer konflikter. Hvordan de kommunikerer ærligt uden at miste autoritet.

Jeg hjælper ledere med at udvikle bevidsthed om egne mønstre og skabe stærkere, mere autentiske relationer – både professionelt og privat.

Vi arbejder med at skabe psykologisk tryghed, tage ansvar for den energi, vi bringer ind i rummet, og være modige nok til at stå stærkt i os selv, uden at miste forbindelsen til andre.

Jeg arbejder med ledere, der vil noget mere. Ikke bare med resultater, men med mennesker.

Lykke Rix tilbyder terapi, skilsmisse-terapi & par-/familiecoaching, executive coaching, workshops & facilitering.
Lykke Rix tilbyder terapi, skilsmisse-terapi & par-/familiecoaching, executive coaching, workshops & facilitering.

Grupper og fællesskaber

Det, der er opstået i relation, heles i relation.

Forandring sker sjældent i isolation. Vi spejler os i hinanden, lærer af hinanden og finder mod i hinandens sårbarhed.

Derfor faciliterer jeg:

  • workshops

  • gruppeterapi

  • retreats

Her skabes et rum for vækst, refleksion og dybere forbindelse og hvor du får mulighed for at spejle dig i andre, blive vidne til andres proces og opdage, at du ikke er alene.

Alle grupper bygger på tillid, tavshedspligt og respekt.

Jeg tilpasser altid forløbene til deltagernes behov og bidrager med faglige input og nænsom facilitering.

Derudover udbyder jeg også undervisning i facilitering af grupper, både til terapeuter, coaches og konsulenter

Mere om mig?

Jeg er cand.mag. i medievidenskab og master coach samt familie- og psykoterapeut, men mit virkelige arbejde er blevet formet af 3.000+ timers samtaler med mennesker i alle livets kriser og overgange. Jeg har selv mødt tab, kæmpet med mig selv og fundet vej gennem både hjertesorg og livsomvæltninger.

Jeg er ikke en guru eller en ekspert, der har regnet det hele ud, eller en, der vil fortælle dig, hvordan du skal leve dit liv. Men jeg har været der. Set kærlighed smuldre. Set frygten styre. Set håb vende tilbage. Jeg ved, hvor svært det er at stå i forandring – og hvor vigtigt det er, at vi gør det sammen.