INDIVIDUEL SKILSMISSE-TERAPI
“Når varmen og de kærlige øjne kommer ind, kommer smerten ud”
Bliv følelsesmæssigt skilt
At tage ansvar for den indre skilsmisse er at tage ansvar for og lære at regulere sine følelser. Det er at lære sine automatiske reaktioner at kende og ikke blot forstå men også være i stand til at møde dine sår med kærlige øjne.
Når vi kan møde smerten, de svære følelser, sårene og måske traumerne med kærlig omsorg og forståelse, kan vi begynde at hele.
Individuel terapi er for dig der
overvejer skilsmisse
netop er blevet skilt
sidder fast i din skilsmisse
er ude på den anden side og klar til et nyt forhold men vil sørge for, at “skilsnissen” ikke følger med?
eller “bare” vil tage ansvar og lære af det, der for de fleste er én af de største livskriser
At være med
det hele
Du kan bruge sessionerne til at være med sorgen, tabet og smerten. Lære at være med og give de store følelser lov til at være der. Dykke ned i de smertefulde reaktioner og mønstre, som bliver tydeligere under pres og ofte besværliggør kriserne endnu mere.
Jeg vil ikke fikse dig, men bevidne din proces sammen med dig. Så du bliver mindet om, at du ikke er alene.
Sammen finder vi den styrke, du måske tvivler på. Styrken der findes i at være med det hele og opdage, at vi kan stå, også når stormen raser. Men at kampen nogle gange lokker os udenom. Og at vi ikke skal kæmpe i livskriser, i hvert fald ikke hele tiden.
At møde os selv med kærlige øjne er nøglen. Det er mit løfte til dig. For kun sådan kommer vi gennem smerten.
Vi strukturerer forløbet, så det passer til dig.
Når der er tale om kriser, er det ikke altid, at krisen kradser mest, når man har booket en tid.
Det er også muligt, at benytte sig af Walk&Talk, fordi sorgen eller smerten kan have godt af at vi bevæger os med den og desuden får støtten og roen fra naturen.
Husk også, det første skridt henimod hjælp og støtte er ofte det mest uoverskuelige.
Derefter tager vi ét skridt ad gangen. Sammen.
Praktisk
Sådan går du i terapi
At gå i terapi er en proces, der kræver tid, engagement og vilje til forandring.
Her deler jeg mine erfaringer med, hvad der gør terapi mest virksomt – fra vigtigheden af kontinuitet til arbejdet mellem sessionerne.
Læs hvordan du får mest muligt ud af dit forløb.
Praktisk information om terapi
Få svar på de vigtigste spørgsmål, inden vi starter.
Her finder du praktisk information om alt fra sessionernes varighed, priser, transportmuligheder, aflysning og fortrolighed.
Jeg ønsker at skabe de bedste rammer for dit forløb, så du kan fokusere på din proces.